20 sprøgsmål og svar om nematoder
Nematoder (Heterodera schachtii) i sukkerroe dyrkningen
1) Hvilke nematoder kan skade sukkerroer?
Heterodera schachtii, roecystenematoden, kan forekomme i roedyrkningen i hele verden.
Heterodera betae, den gule cyste nematode, forekommer kun i enkelte sukkerroe områder, f.eks. Sverige og den tyske Rhindal.
Forskellige typer af rodknude nematoden Meloidogyne spp. kan også forekomme i hele verden.
Forskellige patotyper af Ditylenchus dipsaci, pære- og stængel nematoden kan også medføre skade i hele verden.
På lette sandjorde, f.eks. i England, Holland og Tyskland kan den tykke rodnematode Trichodorus sp. og Paratrichodorus sp. og nål nematoden (Longidorus sp.) være af betydning og er kendt i England.
Trichodorus sp. og Paratrichodorus sp. kan overføre tobak ratlevirus og Longidorus sp. er vektor for tomat sort ring virus. Begge vira har ikke stor indflydelse på udbyttet.
2) Hvordan kan Heterodera schachtii nemmest kontrolleres?
Kemisk bekæmpelse med nematicider er nu forbudt i de fleste EU-lande. Sædskiftet skal være langt, så der er tre til fire roefrie år mellem roedyrkning. Hvis det er muligt, bør der anvendes nematodresistente efterafgrøder af olieræddike og gul sennep etableret efter korn. I brakmarker kan det ligeledes være en mulighed at dyrke nematodresistente dækafgrøder. I de seneste år har det desuden været muligt at vælge roesorter der er resistente eller tolerante overfor nematoden H. schachtii.
3) Hvordan kan problemer med Heterodera schachtii identificeres i marken?
Symptomerne på angreb af roenematoder i marken er pletter med sovende roer i løbet af sommeren. Desuden ses en hurtig udvikling af mange små rodhår, så roen får et skægget udseende. Det sikre bevis er små hvide og brune cyster på rodhårene. Hvis der ikke er roer i marken, kan jordprøver analyseres for æg og larver i laboratorium. For at få et retvisende billede er det yderst vigtigt at jordprøven er udtaget repræsentativt i marken eller pletten. Der anbefales mindst 25 stik pr ha, for at få et retvisende billede, da nematodpopulationen varierer utrolig meget i marken.
4) Hvilken skade kan nematoderne forårsage, hvis der dyrkes en modtagelig sort?
Skade forårsaget af H. schachtii afhænger meget af hvor tidligt angrebet sker, samt af klimaforholdene bagefter (fugtighed og temperatur). I Danmark er udbyttetabet i forsøg ofte 10-20 pct. men der er set tab på over 4 ton sukker pr. ha i forsøg.
5) Hvilke værtsplanter har Heterodera schachtii?
De mest vigtige værtsplanter ud over sukkerroer er spinat, kål, raps, ikke resistent olieræddike og sennepradise, samt flere ukrudtsarter. Løg og kartofler angribes ikke af H. schachtii, men kan angribes af mange andre nematoder.
6) Hvad er i praksis forskellen på resistens og tolerans?
Resistens er en generel evne til at modstå eller undgå et angreb fra et potentielt patogen i en bestemt grad. I tilfældet H. schachtii betyder det, at en resistent sort kan begrænse opformeringen til et bestemt niveau under standardforhold. Det betyder at opformeringen, Pf/Pi, skal være under 1.
Tolerance er den generelle evne hos en plante til at modstå eller restituere sig efter et angreb af et patogen som H. schachtii uden betydende udbyttetab sammenlignet med en modtagelig plante. I dette tilfælde kan Pf/Pi forholdet være over 1, mens udbyttet er upåvirket.
7) Hvad er den biologiske mekanisme der fører til resistens eller tolerans i sukkerroer?
Resistens: efter udklækning fra cysterne trænger larverne af H. schachtii ind i rodvævet og inducerer produktion af store fødeceller (syncytium) i en modtagelig sort. I resistente sukkerroer producerer H. schachtii små ufuldkomne fødeceller hvilket medfører døden for mange hunlige nematoder og til en stor mængde hanlige nematoder. Hunnernes fertilitet er derfor reduceret, hvorved populationen af H. schachtii reduceres.
8) Hvad er risikoen for nedbrydning af resistens eller tolerans?
I småparcelforsøg er det set at enkeltgen resistens fra vild roe B. procumbens kan blive overvundet af virulente patotyper af bedecystenematoden H. schachtii efter adskillige års dyrkning af en resistent sort i et treårigt sædskifte med roer et år og korn to år.
Resultatet af dyrkning af tolerante sukkerroer er ukendt. Med antagelsen om at mere end et gen er ansvarlig for tolerans, må vi forvente en lille sandsynlighed for et skift i nematod populationen til tolerans-brydende patotyper.
9) Har tolerante sorter også resistens eller tolerans overfor andre nematoder end H. schachtii?
De nuværende tilgængelige tolerante sukkerroesorter har kun tolerans overfor H. schachtii. Imod knude og stængel nematoden Ditylenchus dipsaci udviser tolerante sorter mindre modtagelighed, men ingen tolerance. Der er ingen tolerans eller resistens imod de andre nematoder.
10) Hvad er skadetærsklen for dyrkning af resistente eller tolerante sorter?
Den økonomiske skadetærskel, altså antallet af æg og larver af H. schachtii der medfører et signifikant udbyttetab, varierer utrolig meget fra land til land. Den økonomiske skadetærskel i Danmark er antageligt 500 til 1000 æg og larver pr. kg jord, afhængig af jordtemperatur, jordfugtighed, tekstur og vækstsæsonens længde. Baseret på erfaringerne fra udbytteforsøg i flere lande over mange år, har man med tolerante sorter en generelt lavere skadetærskel end med resistente sorter.
11) Hvordan skal resistente og tolerante sorter indpasses i sædskiftet?
Generelt skal resistente og tolerante sorter dyrkes ligesom en modtagelig sort i et sædskifte med roer hver 3., 4. eller 5. år.
12) Hvorfor har nematod tolerante sorter en ringe saftkvalitet?
De nuværende nematod tolerante sorter bærer stadig nogle kromosomdele fra den vilde roe der er resistensdonor. Den ringe saftkvalitet er sandsynligvis forårsaget af generne fra den vilde roe. Effekten af disse kromosomdele bliver løbende reduceret gennem forædling. Nye hybrider i officielle forsøg er forbedret betydeligt med hensyn til saftkvalitet.
13) Medfører det højere indhold af aminoN et behov for reduceret kvælstoftilførsel til nematod tolerante sorter?
Kvælstof skal tilføres i stort set samme mængde og med samme metode som anbefalet for andre sorter i den pågældende region. Man kan evt. tilføre 10 kg N pr. ha mindre end normalt. Da indholdet af aminoN hovedsageligt er genetisk bestemt, er forædling den bedste vej til lavere aminoN indhold. Der er nye tolerante hybrider i officiel afprøvning som har et aminoN indhold på niveau med standard sorter.
14) Hvad er udsigten for resistens imod stokløbning nu og i nærmeste fremtid?
De nuværende nematod tolerante sorter er mere tilbøjelige til stokløbning end standardsorter, men der er nye hybrider i udvikling, som har god resistens imod stokløbning, på niveau med standard sorter.
15) Hvad er de mulige årsager til lavt udbytte, selvom der kun er få nematoder?
En høj jordtemperatur og en lang vækstsæson medfører mange nematodgenerationer om året, og dermed en stor opformering af nematoder. Eksempel: i Sverige har man normalt kun to generationer om året, i Danmark og Tyskland har man to til tre generationer, i Italien tre til fire, og i Californien kan man forvente mere end fire generationer. En tidlig infektion er afgørende. Op til 50 pct. af udbyttetabet forårsages af den første generation af H. schachtii, specielt hvis jordtemperaturen i foråret er høj, da det giver en stor opformering. De følgende generationer kan dog også medføre udbyttetab, hvis smittetrykket er højt.
16) Hvad er årsagen til gode udbytter selv om der er mange nematoder?
I specielle jordtyper med en god forsyning af vand og næringsstoffer, specielt kvælstof, kan sukkerroer delvis overvinde skaden af angreb af nematoder. Jord med en høj mikrobiel aktivitet kan indeholde antagonister, som kontrollerer nematodpopulationen effektivt.
En anden årsag kan være tidspunktet for infektion: tidligt angreb medfører større tab end sene angreb. Under 10oC er H. schachtii ikke særlig aktiv, så der sker ikke infektion, selvom roerne gror.
17) Er det fornuftigt at dyrke resistente eller tolerante sukkerroer samtidig med at der dyrkes resistente efterafgrøder i sædskiftet?
Resistente efterafgrøder kan reducere bestanden af H. schachtii. Beslutning om dyrkning af en resistent eller tolerant sukkerroesort afhænger af nematodebestanden (Pi-værdien). Hvis efterafgrøden er i stand til at reducere nematodbestanden til under skadetærsklen (se spørgsmål 10), er der ikke behov for at dyrke en resistent eller tolerant sort. Hvis nematodbestanden er signifikant højere end skadetærsklen, er der dog god fornuft i både at vælge en resistent eller tolerant sort, samtidig med at der dyrkes resistente efterafgrøder.
Med hensyn til resistensmanagement, anbefales det at benytte resistent olieræddike eller gul sennep som efterafgrøde. Ind til videre er der ikke set eksempler på at resistensen kan nedbrydes af H. schachtii.
18) Hvilke phytopatologiske konsekvenser kan forventes af dyrkning af resistente efterafgrøder?
Stængel- og pærenematoden Ditylenchus dipsaci kan opformeres i gul sennep, men ikke i olieræddike. De nyeste markforsøg viser en forskel mellem sorter af gul sennep, så valget af efterafgrøde art og –sort er vigtig.
Tobak rattle virus (TRV) angriber kartofler og andre værtsplanter som gul sennep og mange (over 200) ukrudtsarter. TRVoverføres mekanisk af frit levende nematoder (Trichodorus sp. og Paratrichodorus sp.) Olieræddike er ikke vært for TRV. Selvom gul sennep er vært for selve virusset, er det vigtigt at vide at vektoren for virusset – nematoderne – kan blive reduceret af gul sennep og olieræddike. Derfor skal gul sennep betragtes positivt da det har en reducerende effekt på vektorerne af TRV, selv om det er en værtsplante.
19) Vil den nye EU markedsordning for sukker medføre ændringer i roesædskiftet, og dermed have indflydelse på populationsdynamikken hos H. schachtii?
Reformen af markedsordningen forventes at medføre en koncentration af roedyrkningen tæt på fabrikkerne. Disse områder har en lang tradition for roedyrkning. Det forventes at der i disse områder vil blive en forøgelse af H. schachtii og sygdomme som rizomania og rizotonia solani.
20) Hvad med raps i et sukkerroesædskifte?
Hvis sukkerroer og raps dyrkes i samme sædskifte bør landmanden specielt sikre bekæmpelse af spildraps før og efter høst. Der foregår en stor opformering af H. schachtii i små rapsplanter.
Raps er også en god vært for Ditylenchus dipsaci. Hvis denne nematode er til stede eller der er mistanke om den, er det vigtigt at landmanden afstår fra at dyrke raps i sit roesædskifte.